Selvom det ikke er jul, kan man da godt få lyst til søde sager… Disse lækre og sunde snickerskugler stiller nemt den søde tand. De består kun af tørrede dadler, peanuts og peanutbutter. Helt uden sukker. De er så enkle at lave, men uha de er gode!

Ingredienser (ca. 25 stk.)
150g tørrede dadler
100g saltede peanuts
3 spsk peanutbutter
50g 70% mørk chokolade til overtræk

Blend dadlerne fint i en foodprocessor. Tilsæt peanuts og peanutbutter og blend det hele sammen. Massen må gerne være lidt grov. Hvis massen har svært ved at hænge sammen så tilsæt lidt vand. Stil kuglerne på køl i et par timer, så er de nemmere at dyppe i den smeltede chokolade. Jeg har drysset frysetørret jordbær ovenpå mine kugler som pynt.

Jeg opbevarer min snickerskugler i køleskabet.

Snickerskugler