Her er opskriften på hjemmelavede rugbrødschips – super sprøde og lækre! Rugbrødschips smager godt til fx en dip, sammen med ost i stedet for kiks og knækbrød eller bare som den er, hvis man lige er lidt lækkersulten og trænger til en sund snack. Den følelse kander vi jo alle ;)

Jeg køber altid et rugbrød hos bageren, gerne med græskarkerner, for de er så dekorative, når først rugbrødet skæres i skiver. Skær hver rugbrødsskive over på midten, så der bliver to trekanter og læg dem på en bageplade. Stænk skiverne med lidt olivenolie og drys til sidst med flagesalt. Pas på med ikke at bruge for meget olie, da rugbrødschips er ret fedtholdige i sig selv pga. det høje indhold kerner og frø, som der jo bare generelt er i al rugbrød. Kernerne i rugbrødet afgiver jo også selv en dejlig fed smag til dine rugbrødchips, så olien skal bare lige fugte brødet og hjælpe med at holde flagesalten på plads.

Rugbrødstrekanterne ristes i ovnen ved 200 grader i ca. 15 min. til de er blevet sprøde og gyldne.

De sunde rugbrødschips kan sagtens gemmes i en lufttæt beholder, så du har snacks til lang tid, hvis de altså kan holde så længe. Det har mine i hvert fald svært ved :)