Blomkålssalat m. blåbær og dild

14. august 2016|

Her kommer en ny opskrift på en sund blomkålssalat, der virkelig smager af sommer. Salaten er med sprød blomkål og friske bønner samt edamame bønner, og sødet med friske blåbær og honningmelon. Ud over det er der cremet avokado i min blomkålssalat og parmesan. Dressingen er med frisk citron og dild, og det tilfører min blomkålssalat en helt fantastisk sommerlig friskhed, der gør salaten velegnet til al salgs grill, især den lidt tungere form for kød, så som en oksekød og svinkød.  Jeg fik selv grillede kyllingefileter sammen med min salat og friske nye kartofler.

Overnight oats

12. august 2016|

Jeg er blevet helt vild med overnight oats, som gør det rigtig nemt for mig at spise en masse superfoods, som jeg jo så gerne vil ;) Med en portion overnight oats er der sund morgenmad på få minutter, og den mætter helt fantastisk godt og smager rigtig lækkert. Man føler sig så sund og veltilpas indeni bagefter. Jeg har eksperimenteret lidt med opskriften, og jeg er endt ud med denne version, som jeg selv synes er bedst. Opskriften er med rå kakao og et strejf af kanel og fyldt med lækre superfoods så som chiafrø, maca, lucuma og baobab. Jeg rører den om aftenen, og så er min overnight oats klar næste morgen. Hvis du ikke er fan af superfoods ligesom jeg, kan du sagtens udelade dem i denne opskrift. Dog skal chiafrø så erstattes med ekstra havregryn.

Risotto m. svampe & sød kartoffel

6. august 2016|

Jeg har lige haft min risotto debut :) Yay! STOR succes. Jeg har altid troet, at den klassiske italienske risotto var svært og tidskrævende at tilberede, men jeg har taget fejl. Det er simpelthen så nemt, og man kan tilsætte de ingredienser man ønsker. Grundingredienserne i en risotto er ris, hvidvin, bouillon, skalotteløg/hvidløg og parmesan. Herefter kan man freestyle på bedste formåen… I denne risotto opskrift har jeg brugt svampe, sød kartoffel og lidt grønne ærter, og det blev et stort hit. Derfor bliver den nu delt her på Wall of Food :)

Grøn superfood smoothie

31. juli 2016|

Så har jeg lavet min første grønne superfood smoothie, and I like it, a LOT! :)

Som jeg tidligere har fortalt her på bWall of Food, har jeg haft meget travlt det sidste år. Jeg er ved siden af mit fuldtidsjob startet op på HD-uddannelsen, og det har bogstaveligt talt taget al min fritid. Hold op det er krævende! Jeg plejer at elske at lave mad og leve sundt, og det gør jeg naturligvis stadig, men jeg har pga. travlhed simpelthen tilsidesat mine sunde madvaner inklusiv mit tidligere fokus på superfoods her på Wall of Food. Mit energiniveau har været meget lavt, og da jeg blev ramt af en omgang helvedesild lige efter min sidste eksamen her inden sommerferien, besluttede jeg mig simpelthen for at ændre livsstil. Helvedesild er ofte stressrelateret og rammer oftest, når immumforsvaret er nede. Derfor tænkte jeg, at det var tid til at sadle lidt om i kostvanerne og få de fantastiske superfoods tilbage i min kost sammen med masser af frugt og grønt naturligvis og mindre sukker og kulhydrat, for på denne måde at opruste mig til det kommende semester.

Jeg gik derfor på online superfood-shopping og fyldte indkøbskurven til randen med alle disse fantastiske tilskud, der booster immumforsvaret, tilfører ny energi og skaber velvære i både krop og sind.

Sund spidskålssalat m. bagt sød kartoffel

29. juli 2016|

Her kommer en ny og spændende opskrift på en sund spidskålssalat, som jeg eksperimenterede med at lave her den anden dag. Den er proppet med en masse sunde ingredienser så som quinoa, belugalinser, sød kartoffel, edamame bønner og chiafrø. Plus en masse lækre grøntsager og valnødder. For at gøre sammensætningen af ingredienser komplet, har jeg tilføjet den saltede og cremede fetaost, ovnristet parmaskinke og honningristede valnødder. Super lækkert resultat af min spidskålssalat, opskriften vil jeg dele med jer her.

Spaghetti Bolognese – verdens bedste kødsauce

15. juli 2016|

Jeg fik sådan lyst til Spaghetti Bolognese her i ugen… Der er ikke så meget sommerret over Spaghetti Bolognese, men det er en klassiker, som alle elsker. Dog synes jeg, at det kan være svært at lave en klassisk kødsauce, som ikke bliver for vandet. Efter min mening skal Spaghetti Bolognese altid være fyldig i smagen, tyk i konsistensen og derved ikke flyde ud, når man anretter den ovenpå sin spaghetti. Disse kriterier er i hvert fald opfyldt med denne opskrift. Jeg har også rigtig eksperimenteret med forskellige smagsnuancer, og har fx tilsat frisk timian og rosmarin fra haven, røget paprika, muskat, chipotle sauce, Worcestershire sauce og rødvin, for virkelig at få en intensitet og dybde i min Spaghetti Bolognese.

Aioli – hjemmelavet mayo m. hvidløg

7. juli 2016|

Du har ikke smagt rigtig aioli, før du har smagt denne hjemmerørte mayonnaise med hvidløg. Den smager fantastisk, og den kan bruges som dip til lidt af hvert. Fx indgår den som grundingrediens i dressingen i min klassiske Caesar salad. Der er mange muligheder med denne hjemmerørte aioli. Du kan også undlade hvidløg og i stedet lave en chilimayo ved at tilsætte 1-2 tsk stødt chilipulver eller estragonmayo ved at tilsætte friskhakket estragon. Så bliver din aioli lidt a la en kold bearnaisesauce og er fantastisk dip til hjemmelavede kartoffelbåde på grillen eller som dressing i en sandwich. Det er altid en god idé at lave aiolien dagen før, så den kan nå at trække, så smagen sætter sig bedre.

Klassisk Caesar salad m. parmesan & sprøde croutoner

7. juli 2016|

I dag er en stor dag… Mit første indlæg på Wall of Food i meget lang tid – en klassisk italiensk Caesar salad! :) I september sidste år startede jeg op på HD-studiet, og det har bogstaveligt talt taget al min fritid. Når jeg ikke har været på arbejde, så har jeg siddet med hovedet i en bog… Nu er jeg heldigvis kommet helskindet igennem mine eksamener, og jeg har sommerferie fra studiet indtil starten af september, så nu skal jeg vist igang med at eksperimentere og være kreativ i køkkenet igen ;) Uh, jeg trænger til det!

Jeg har aldrig selv lavet en Caesar salad, så det har været et af mine første madeksperimenter. Den er allerede blevet et kæmpe hit herhjemme :) Lækker cremet og sprød på samme tid. Jeg er vildt med den! :)

Råsyltede rødløg m. balsamico & akacie honning

9. august 2015|

Her kommer verdens nemmeste opskrift på råsyltede rødløg, som kan laves på 5 min. Du slipper helt for at bruge gryde og kogeplade, da alt hvad disse råsyltede rødløg skal, er at trække i et par timer på køl, inden du spiser dem, så vil de også stadig have en lille smule bid. Min opskrift på råsyltede rødløg er sukkerfri og sødet naturligt med akacie honning.

Grillet kartoffelsalat m. ristede pinjekerner, sesam, friske krydderurter & citrondressing

30. juli 2015|

Her kommer tredje og sidste af mine “tøm køleskabet” opskrifter – grillet kartoffelsalat med rucola, cherrytomater, ristede pinjekerner og citrondressing. Jeg har serveret min grillet kartoffelsalat sammen med estragon marineret kyllingefilet og spicy agurkesalat, som ses på billedet nedenfor.

Spicy agurkesalat m. rødløg & ristet sesam

29. juli 2015|

Her kommer anden opskrift ud af tre i min lille “tøm køleskabet” kavalkade. I dag vil jeg gerne dele opskriften på spicy agurkesalat med jer. Opskriften er super nem, og den kræver ikke en hel masse forberedelsestid og heller ikke ret mange ingredienser, kun lidt trækketid på minimum en time. Alle ingredienser i min spicy agurkesalat er sort set noget, som man i forvejen har på lager i køkkenskabet. Som stort set alt andet her på bloggen er denne opskrift også uden sukker, og jeg har valgt at søde min spicy agurkesalat med helt almindelig honning.

Estragon marineret kyllingefilet m. honning & dijonsennep

25. juli 2015|

Laver I nogensinde en “tøm køleskabet”? Jeg praktiserer ofte “tøm køleskabet”, for så slipper jeg for at smide en masse mad ud, jeg får ryddet op i køleskabet, og samtidig får jeg lov til at være kreativ med de råvarer, som køleskabet stiller til rådighed for mig, og hvad der ellers er at finde i køkkenskabe og -skuffer.

Jeg har en uges ferie til Wales, der venter lige rundt om hjørnet. Derfor blev jeg nødt til lige at få ryddet lidt ud i køleskabet, og det resulterede i 3 nye, spændende, lette og yderst kreative opskrifter. Aftenens menu endte ud med: estragon marineret kyllingefilet m. honning og dijonsennep, grillet kartoffelsalat m. rucola, cherrytomater, ristede pinjekerner og citrondressing samt spicy agurkesalat m. rødløg og ristet sesam.

Sund jordbærsmoothie m. frisk mynte & vanilje

22. juli 2015|

I forlængelse af mit superfood indlæg for et par dage siden om, hvor sunde jordbær er, kommer her en nem og super lækker opskrift på en sund jordbærsmoothie, der kan laves på 2 min. Jeg har fået den til morgenmad, og den mætter rigtig godt og smager af sol og sommer, selvom der mangler lidt sol og varme herhjemme i Danmark lige nu. Min jordbærsmoothie er med frisk mynte fra haven, så den har en skøn og forfriskende smag, og så har jeg smagt den til med lidt vaniljepulver og lidt flydende sødemiddel, så den er sukkerfri og yderst fedtfattig, da den er lavet på minimælk.

Krydret estragon pesto m. hasselnødder

19. juli 2015|

En hjemmelavet pesto kan pifte ethvert måltid op. Jeg har allerede delt min grønne citron pesto med jer samt min bagte peberfrugt creme. Nu er det tid til en ny pesto variant – nemlig estragon pesto. Lige nu bugner mit drivhus med estragon. Vi kender estragon fra den klassiske bearnaise sauce, men den krydrede og yderst smagfulde krydderurt kan også bruges til andet. Jeg betegner også min estragon pesto som en kold bearnaise dip, og røres den op med lidt frisk creme fraiche, har man en lækker bearnaise dressing, som passer perfekt til både oksekød, svinekød, kylling eller pasta.

Koldhævet maltbrød m. italiensk durumhvede & hørfrø

17. juli 2015|

Er der nogen af jer, der ligesom jeg har undret jer over, hvordan især caféer, restauranter og bagerforretninger får deres grovbrød lækkert mørkebrunt…? ;) Jeg ELSKER hjemmebagt brød, og aller helst af den grove slags med masser af kerner og nødder. Men jeg har desværre aldrig kunnet få mit brød særlig mørkt. Indtil jeg fandt ud af, at den hemmelige ingrediens er brændt maltmel, som også tilfører brødet en lækker og krydret smag.

Vandmelonsalat m. feta, pistacienødder & mynte

16. juli 2015|

Sol, sommer og fart over feltet! Pyh, jeg synes tiden flyver afsted og jeg glemmer helt at dele mine nye og lækre sommeropskrifter med jer. Det skal der til at laves om på! Så her kommer en ny og frisk vandmelonsalat med bl.a. avocado, feta, ristede pistacienødder, chiafrø og frisk mynte – mums, den smager godt! :)

Italiensk mozzarella salat – en klassiker!

16. juni 2015|

Den italienske mozzarella salat er en klassiker, når det gælder sommer og grill. Den enkle kombinationen af lækre solmodne tomater, cremet mozzarella, frisk basilikum, lidt olivenolie og balsamico smager bare fantastisk hver eneste gang den serveres :) Jeg har givet min mozzarella salat et kreativt twist ved at blande lidt frisk hvidløg i olivenolien samt valgt at bruge balsamico glace frem for almindelig balsamico eddike, for at få mere sødme frem. Plus balsamico glace i sin konsistens er mere sirups-agtig og derved mere dekorativ, fordi den ligger sig ovenpå tomaterne og mozzarellaen.

Jordbærkoldskål m. vanilje – smagen af dansk sommer!

14. juni 2015|

Koldskål er smagen af dansk sommer, og det må uden tvivl betegnes som sommerdesserten over alle sommerdesserter. Dog spiser vi koldskål både morgen, middag og aften, da det både er en frisk, sød, cremet og temmelig mættende dessert, der efterhånden er kommet i rigtig mange udgaver. Dog er hovedingrediensen stadig kærnemælk. Jeg har her lavet en jordbærkoldskål med vanilje, og opskriften kommer her. Den er super nem at lave, kun 5 ingredienser, og resultatet er smagen af sommer :)

Cremet fetasalat m. friske bønner, nektarin & pistacienødder

13. juni 2015|

I forlængelse af mit seneste superfood indlæg om avocado, har jeg forsøgt mig med denne nye fetasalat opskrift med cremet avocado, friske og knasende bønner, krydret rucola (som jeg selv har dyrket i min køkkenhave, for så smager det bare af så meget mere), søde nektariner og ristede pistacienødder. En super let og lækker fetasalat, der ikke behøver en dressing, da fetaen smuldres og vendes med de øvrige ingredienser. 

Sunde blåbærmuffins m. cremet topping

5. juni 2015|

Jeg bager stort set aldrig kager med smør, margarine og almindelig hvid sukker, for det kræver ikke ret meget at finde et sundere alternativ. Det har jeg lige gjort med disse sunde blåbærmuffins, der har konsistensen a la mazarintærte. Jeg har sødet dem med rørsukker, vaniljepulver og lidt kardemomme. Jeg har udskiftet ca. halvdelen af melet med pulveriseret kokosmel, som også giver lidt ekstra sødme til de små blåbærmuffins. 

Ovnbagte cherrytomater m. timian & hvidløg

1. juni 2015|

Soltørrede tomater er super lækker tilbehør til enhver salat. Jeg laver ofte mine egne “soltørrede” tomater i ovnen, så de bliver til ovnbagte cherrytomater. I de fleste opskrifter bliver de ovnbagte cherrytomater langtidsbagt i mindst 2,5 timer ved lav temperatur. Jeg finder tit ud af, at jeg gerne vil have ovnbagte cherrytomater i min salat eller som tilbehør til fx ost eller pizza på selve dagen, så jeg har lavet en hurtig opskrift på de små søde og yderst lækre små tomater, så du i løbet af 30 min. har lækre ovnbagte cherrytomater.

Gammeldags æblekage anno 2015

26. maj 2015|

Gammeldags æblekage minder mig om min gamle farmor, for ingen laver den traditionelle æblekage, som hun gør. Jeg har dog aldrig været fan af flødeskum, derfor har jeg altid foretrukket at skrifte den fløden ud med fx græsk yoghurt eller skyr. Jeg fik gæster til middag her i weekenden, og jeg besluttede at lave en moderne udgave anno 2015 af den traditionelle æblekage. I min æblekage opskrift koger jeg æblegrøden med vanilje og lidt sødemiddel (evt. sukker). Fløden har jeg skiftet ud med en frisk vanilje creme rørt af skyr naturel tilsat lidt vanilje og sødemiddel. Makronerne er skiftet ud med hjemmelavede “brændte” mandelsplitter med rørsukker og kardemomme. En lækker og forfriskende dessert, der ligger dejlig let i maven :)

Bagt peberfrugt creme m. mandler & parmesan

22. maj 2015|

Jeg elsker hjemmelavet pesto, tapenader og cremede dips. Det bedste er, at de kan gå til stort set alt. I dag vil jeg gerne dele opskriften på min bagte peberfrugt creme med jer. Den er så lækker, frisk og cremet i smagen, og den perfekt som fx topping på en hjemmelavet pizza, vendt med frisk pasta, smurt ovenpå brød i stedet for smør, tilbehør til ost, som dressing ovenpå en salat eller bare som en dip til grøntsagsstænger eller grissini. Kort sagt, den kan bruges til stort set alt, og den har en helt vidunderlig sød, cremet og let krydret smag. Min peberfrugt pesto kan holde sig i en lufttæt beholder (patentlågsglas) ca. 2 uger i køleskabet.

Chiagrød m. kokosmælk, vanilje & maca

19. maj 2015|

Jeg er blevet ret vild med chiagrød til morgenmad. Jeg har efterhånden lavet den i temmelig mange udgaver. En af mine yndlingsopskrifter er chiagrød med mandelmælk og raw cacao, men denne nye opskrift på chiagrød, som er lavet på kokosmælk med vaniljepulver og et ekstra energitilskud af maca pulver, er også blevet et stort hit hos mig.

Sprød appetizer m. røget laks, citronpesto & sommergrønt

18. maj 2015|

Jeg elsker fingermad! Små lækre appetizers man nemt kan hapse med fingrene og spise i en eller to mundfulde. Her i weekenden havde jeg gæster på besøg, og i stedet for en klassisk forret, hvor vi alle sidder rundt om bordet, serverede jeg et par forskellige appetizers med røget laks, som blev nydt stående sammen med et glas iskold rosévin.

Melonsalat m. radiser, soltørret tomat & græskarkerner

16. maj 2015|

Det er tydeligt at mærke på frugt og grønt, at sommeren er på vej… Agurkerne er blevet langt mere søde og knasende, radiserne har fået mere smag og melonerne er langt mere saftige og søde. Det gav mig lyst til at kreere denne nye spændende og forfriskende melonsalat med frisk spinat, squash, agurk, radiser, soltørret tomat, ristede græskarkerner og grøn pesto dressing. 

Sukkerfri jordbærmarmelade m. æble & vanilje

15. maj 2015|

Smagen af sommer på et stykke brød… Det er ingen kunst selv at lave marmelade. Det er faktisk gjort på mindre end en halv time med min opskrift på sukkerfri jordbærmarmelade med æble og vanilje. Jeg elsker marmelade i stort set alle variationer, men oftest er marmelade proppet med en urimelig stor mængde sukker og den naturlige frugtsmag overdøves af alt for meget sødt. Min sukkerfri jordbærmarmelade er sødet med vaniljekorn og en meget lille mængde sødemiddel. Ellers smager den blot af modne jordbær samt friske og søde æbler.

Sommersalat m. grillet asparges, melon & ristet parmaskinke

5. maj 2015|

Godt nok har der været et slemt regnvejr i dag, men derfor kan man da godt lave en salat, der smager sommer og derved komme sommeren lidt på forskud endnu en gang… ;) Jeg har atter forsøgt at få smagen frem af sommer i en lækker og forfriskende salat. Denne gang har jeg lavet en sommersalat med friske spinatblade, grillet asparges, cantaloupe melon, parmesan, ristet parmaskinke og pinjekerner samt en forfriskende pesto med citron.

Lækre & luftige hveder

25. april 2015|

Det er Store Bededag på fredag, og traditionens tro spiser man jo hveder aftenen før, dvs. torsdag. Varme hveder minder mig om min barndom, hvor vi altid spiste hveder aftenen før Store Bededag. Det kommer naturligvis også til at ske i år ;)

Jeg bager selv hveder i en lidt sundere udgave, end dem man kan købe. Jeg har ikke smør i min opskrift, og sukker er skiftet ud med honning. 1/4 af hvedemelet er skiftet ud med grahamsmel. Ellers er opskriften præcis som den klassiske med æg, mælk og kardemomme.

Sommersalat m. friske asparges, avocado & jordbær

22. april 2015|

Sommeren nærmer sig, og i de her dage føles det næsten som om, at den allerede er her. Alting summer af liv igen! Fuglene kvidrer før kl. 5 om morgenen, aftnerne er blevet lysere, og solen er begyndt at varme jorden op igen. Det er tid til inden længe at få tændt op i grillen, hvis du ikke allerede har gjort det. Det har jeg i hvert fald, for det er svært at lade være, når alting syder af forår ;)

Sød & cremet gulerodshummus

16. april 2015|

Min yndlingsdip er helt klart hummus! Intet slår denne arabiske kikærtedip, som fås i mange forskellige udgaver. Jeg har lavet den i mange forskellige afskygninger, og her på Wall of Food har jeg allerede delt min opskrift på klassisk hummus samt min røde peberfrugt hummus. Her kommer nu en ny udgave, nemlig gulerodshummus, som får en helt vidunderlig sødme fra bagte gulerødder.

Grove scones m. hasselnød & tørret frugt

12. april 2015|

Efter jeg forsøgte mig med min første portion sunde scones med chokolade, har jeg haft stor lyst til at lege lidt videre med min vellykkede opskrift. Det har resulteret i en ny scone opskrift, nemlig grove scones med hasselnødder, revet æble, tørrede tranebær, abrikoser og dadler. Personligt foretrækker jeg faktisk denne udgave frem for den med chokolade, fordi alle de tørrede frugter giver de her grove scones en helt vidunderlig sødme og de minder rigtig meget om kage :)

Kylling med gedeost & rosmarin på rød linsesalat

11. april 2015|

Engang jeg var i London sammen med min søster, fik vi en helt vidunderlig salat med stegt kylling med gedeost ovenpå. Den salat har jeg aldrig glemt, men jeg har desværre aldrig smagt den siden. Derfor fik jeg lyst til at lave en salat a la denne, da jeg fik besøg af min søster her i den forgangne påske. Resultatet blev rigtig godt! Jeg startede med at skære kyllingefileten op og smøre den med honning og et drys af finthakket frisk rosmarin i anledning af påsken, hvor der ofte bruges rosmarin til lam m.m. Herefter viklede jeg kyllingefileten ind i parmaskinke, og den blev tilberedt på grillen og efterfølgende gratineret med gedeost, lidt akaciehonning og ekstra rosmarin i ovnen.

Som salat til min kylling med gedeost lavede jeg en rød linsesalat med chilibagte gulerødder, bagte cherrytomater, saltede mandler, cremet feta og friske granatæblekerner. Linsesalaten passer super godt sammen med kylling med gedeost, og det blev til en meget spændende og temmelig kreativ smagsoplevelse.

Chokolade Panna Cotta m. raw cacao

10. april 2015|

Her kommer opskriften på en nem, sund og lækker dessert, der passer perfekt til den solrige weekend, som vi går i møde :) Jeg har eksperimenteret lidt med at lave en sund chokolade Panna Cotta med raw cacao. Min opskrift er lavet med minimælk, så den er meget fedtfattig, og hver portion indeholder mindre end 100 kcal. Hvis du ønsker en mere fed og cremet chokolade Panna Cotta, kan du i stedet bruge sødmælk eller fløde. Det er helt op til dig, hvad du foretrækker. Denne spændende chokolade Panna Cotta har en lækker smag fra den rå og stærke cacao.

Omelet m. ost, løg, champignon & frisk spinat

7. april 2015|

Skal det være nemt, hopper jeg ofte på denne sunde opskrift på omelet, som bare er fantastisk! På under 15 min. har du en varm og lækker omelet klar til servering. Omelettens fyld kan varieres efter, hvad du lige har på hylderne i dit køleskab. Jeg har brugt ost, løg, champignon og frisk spinat. Du kan fx også komme skinketern, chorizopølse, sorte oliven, rød peberfrugt eller lidt kogte kartofler i din omelet.

Cremet banan smoothie m. mandler, vanilje & kanel

6. april 2015|

Det er blevet forår og sommeren er på vej… I dag gælder det den sidste påskefrokost. Derfor fik jeg lyst til at starte min dag ud med denne lækre og cremede banan smoothie med et pift af superfood’en Maca til at give mig lidt ekstra energi, da det har været nogle travle påskedage med mange besøg hos familie og venner. Min banan smoothie er dejlig sød og fyldig, og jeg kan allerede nu forudse, at den for mig bliver et stort hit som morgenmad i løbet af sommeren.

Gratineret gedeost m. parmaskinke & balsamico glace

2. april 2015|

Her er en nem og lækker lille appetizer, som smager fantastisk sammen med et glas forfriskende vin – gratineret gedeost med parmaskinke og balsamico glace. Denne lille ret kan også sagtens indgå som en del af en større tapas kavalkade, og disse små gedeoste hapsere kræver ikke så mange ingredienser eller større vejledning. Det er lige ud af landevejen… 

Raw food påskeæg m. cashewnødder & cacaonibs

1. april 2015|

Det er påske, og hvem elsker ikke et lækkert, fyldigt og velsmagende påskeæg? Jeg gør, og gerne en hel masse! Der er jo kun påske én gang om året ;) Jeg har længe haft lyst til at lave mine egne raw food barer, og påsken synes som en super god lejlighed til at eksperimentere lidt med nogle nye opskrifter. Jeg vil jo så gerne lære nyt om raw food og superfoods, derfor er raw cacao denne uges superfood her på bloggen, og i stedet for raw food barer bliver det jo så til raw food påskeæg.

Koldhævede ciabattaboller

30. marts 2015|

Italienske ciabattaboller er en klassiker, når det kommer til brød. Bollerne er luftige, sprøde og seje på samme tid. Præcis som de skal være! Med min opskrift på koldhævede ciabattaboller kan du nemt og hurtigt lave en portion friskbagte boller. Disse ciabattaboller er perfekte til madpakken, og nu hvor påsken venter lige rundt om hjørnet, vil de med garanti også være populære på frokostbordet med lidt røget laks eller rejer ovenpå. Du kan evt. forme nogle ciabattaflûtes af dejen i stedet for.

Spinatvafler m. koldrøget ørred & peberrodsdip m. æble

29. marts 2015|

I dag går vi over til sommertid, uret er blevet sat en time frem, vintergækkerne og påskeliljerne har kæmpet sig vej op til jordens overflade, fuglene kvidrer fortsat mere og mere lystigt. Det er blevet forår og om blot fire dage er det påske. Jeg elsker påsken! :) Det er denne tid på året, hvor man oplever, at sommeren er på vej – vi går mod lysere og lunere tider.