Chiagrød m. mandelmælk & raw cacao

15. marts 2015|

Siden mit besøg i London, hvor jeg blev bombarderet med alle mulige lækre og kreative måder at lave en overnight breakfast på, har jeg haft stor lyst at eksperimentere med mine egne opskrifter. Det har resulteret i en raw havregrød med kokos, æble og mandler, og nu har jeg også forsøgt mig med en chiagrød med raw cacao, som jeg selv er blevet stor tilhænger af. Jeg har spist den to morgener denne uge. Ligesom min raw havregrød laver jeg min chiagrød aftenen før, så den er klar til at spise den efterfølgende morgen.

Kulinariske oplevelser i London

7. marts 2015|

Som jeg skrev torsdag i sidste uge, lige inden jeg hoppede på flyet til London, vil jeg efter mit besøg i storbyen over alle storbyer skrive lidt ned om de fantastiske oplevelser byen bød på, især når det kommer til mine kulinariske eskapader ;) Fordi jeg har boet i London, har jeg mine favorit steder, som jeg altid prioriterer at komme forbi. Men jeg forsøger nu også altid at prøve mindst en ny restaurant / café af, mens jeg er i London.

Raw havregrød a la London style

5. marts 2015|

Jeg er lige hjemvendt fra min hurtige “get away” tur til London. Jeg har haft en masse fantastiske oplevelser på meget kort tid i den mangfoldige og let elskelige storby, hvor oplevelserne står i kø. På hjemrejsen var min kuffert bogstaveligt talt proppet med superfoods i alle afskygninger. I London er det nyeste indenfor kost og sund livsstil nemlig superfoods. Det er også kommet til Danmark, men i langt mindre grad. Jeg har valgt at ride lidt med på bølgen. Jeg købte derfor en masse sunde lækkerier med hjem fra London, som kan bane vejen for en masse lækker inspiration og lyst til at eksperimentere med nye og sunde opskrifter. Den viden jeg får undervejs og de opskrifter, som bliver en succes, vil jeg naturligvis dele med jer her på bloggen.

London – storbyen over alle storbyer!

26. februar 2015|

“If you are tired of London, you are tired of life”, det vil jeg gerne sige ja til :) Jeg boede i London det meste af 2013, hvor jeg arbejdede på reklamebureau. Så snart jeg havde lidt fritid, udforskede og besøgte jeg hver eneste lille afkrog af byen, eller i hvert fald forsøgte på det. London er gigantisk, og der sker hele tiden noget nyt, så man løber aldrig tør for nye og spændende oplevelser. London er efter min mening storbyen over alle storbyer! I 2013 boede min søster sammen med mig i den sidste periode af mit ophold, og London er derfor blevet til “vores” by.

I dag er første gang, vi tager tilbage til byen efter vores fælles hjemkomst i december 2013, og gensynets glæde bliver stor! Vi kender alle de gode steder – farverige markeder, eksotiske restauranter, hyggelige caféer, specialbutikker, smukke parker og de små unikke steder, man kun kommer forbi, når man bevæger sig rundt på må og få og væk fra det virvar, der altid er omkring Oxford Street og Regent’s Street.

Den lille uges tid, hvor vi er afsted, vil jeg samle information om alle mine favorit steder, især med fokus på mine bedste kulinariske oplevelser i London. Min søster og jeg har allerede lavet en liste over “places to go”, og en stor del af dem inkluderer en masse unikke og spændende madoplevelser, som jeg rigtig gerne vil dele med jer, og som jeg naturligvis vil drage masser af inspiration fra til mine kommende opskrifter her på Wall of Food :)

So stay tuned for a delicious and culinary Londonish experience :)

Krydret blomkålscouscous

11. februar 2015|

Jeg har lavet en lækker og krydret blomkålscouscous med inspiration fra Marokko. Her krydres den klassiske couscous med honning, spidskommen og kanel. Jeg har valgt at beholde den søde smag fra honning og krydrede smag fra spidskommen i min blomkålscouscous. Jeg har dog sløjfet kanel og i stedet tilføjet lidt frisk citronsaft, som tilfører en dejlig friskhed til retten. Citron er også super god til at dæmpe den karakteristiske kålsmag fra blomkålen. Det er helt klart en opskrift du burde prøve, og som passer rigtig godt sammen med hjemmelavede sprøde falafler.

Desuden består blomkålscouscous jo udelukkende af grøntsager, og det kan man faktisk slet ikke smage i retten, da den får så meget lækker smag af honning, citron og krydderier.

Sprøde falafler i wrap

10. februar 2015|

Jeg elsker falafler! En dejlig vegetarisk frikadelle, som er sprød udenpå og dejlig blød indeni. Falafler er lavet af blendede kikærter og en hel masse smagfyldte og sunde ingredienser. De små kikærte frikadeller anses for nationalret i både Syrien, Libanon og Israel, og de serveres traditionelt som fyld i pita eller fladbrød. Falafler er super sunde, fordi de har et højt proteinindhold, så i et måltid kan de sagtens være eneste proteinkilde.

Jeg har valgt at servere mine falafler i friskbagt arabisk fladbrød med bagt aubergine salat og baba ganoush (aubergine dip).

Knasende sprøde & krydrede kikærte snacks

9. februar 2015|

I Marokko spiser man mange kikærter, bønner og linser. Det gør man nu generelt i det arabiske køkken. Jeg elsker disse vegetariske små proteinbomber, fordi de for det første er ekstremt sunde og for det andet, fordi der er så mange forskellige muligheder ift. tilberedning. Tag nu fx kikærter, der er hovedingrediens i hummus. Kikærter bliver også flittigt brugt i de marokkanske simreretter og i salater.

Baba ganoush (aubergine dip)

8. februar 2015|

Her kommer endnu en arabisk opskrift på den klassiske dip baba ganoush, som er en cremet aubergine dip, der oprindeligt stammer fra Syrien og Libanon. Baba ganoush smager skønt sammen med fladbrød og grøntsagsstænger som en lækker lille appetizer eller sammen med sprøde falafler og salat.

Bagt aubergine salat m. peberfrugt & frisk citron

8. februar 2015|

Aubergine bliver flittigt brugt som grøntsag i det arabiske køkken. Herhjemme bruger vi sjældent aubergine, og hvis vi gør, er det typisk i den græske ret moussaka. Aubergine er præcis som kartofler, den smager forfærdeligt rå. Men når den bløde og fløjlsagtige grøntsag først bliver tilberedt, får den en cremet og lækker fed konsistens, som man sjældent oplever i andre grøntsager.

Min opskrift på bagt aubergine salat er med inspiration fra min rejse til Marokko. Her blev der nemlig tit som ekstra tilbehør til de krydrede retter serveret bagt aubergine og peberfrugter vendt i lidt olie og frisk citron.

Aubergine indgår også som hovedingrediens i den libanesiske dip baba ganoush. Her bages auberginen også først, hvorefter den blendes og blandes med en række af andre ingredienser.

Arabiske fladbrød

8. februar 2015|

Det marokkanske køkken involverer altid en masse små forskellige retter, både lune og kolde. Det er egentlig generelt for arabisk madkultur, at man får serveret en masse skåle med alt mulig krydret tilbehør med kød, bønner, linser, gryn, bagte grøntsager, friske salater og dips. Sammen med alle disse små retter serveres der altid brød. I Marokko er det altid et lidt tykt og meget luftigt brød, der serveres. Jeg er dog mere tilhænger af de arabiske fladbrød, som typisk indgår i det Libanesiske og Tyrkiske køkken. Arabiske fladbrød kan spises i små bidder og dyppes i dips, fx hummus eller tzatziki eller bruges som en wrap til at komme salater, kød og dips i.

Opskriften på arabiske fladbrød er ufattelig enkel. Det flade og luftige brød består stort set kun af vand, gær, salt og mel.

Marokkanske kødboller m. “chunky” tomatsauce

8. februar 2015|

På min rejse til Marokko blev jeg stor tilhænger af marokkanske kødboller. Jeg elsker de krydderier, som de kommer i oksefarsen og den friske tomatsauce på toppen. På traditionel marokkansk vis laves de små krydrede kødboller i en tagine (lerfad), som står og simrer over åben ild i nogle timer. Hjemme hos mig stegte jeg mine marokkanske kødboller i ovnen og tilberedte tomatsaucen på panden.

Du kan lave dine marokkanske kødboller præcis så krydret, som du ønsker. De smager skønt sammen med hummus, tabouleh og fladbrød. Men hvem siger, at de ikke kan serveres sammen med lidt frisk pasta eller måske en portion bønnefritter? :)

Tabouleh m. quinoa, frisk persille & citron

8. februar 2015|

Her kommer endnu en arabisk opskrift på tabouleh. Tabouleh er en frisk salat med bulgur, couscous eller quinoa samt tomater, persille, citron og forårsløg. Tabouleh er oprindeligt en libanesisk ret, men salaten er også blevet adopteret af Tyrkiet. Tabouleh kan serveres som tilbehør til arabiske fladbrød sammen med fx hummustzatziki, baba ganoush og bagt aubergine salat. Tabouleh passer også godt sammen med en lammekølle og ovnstegte kartofler. Salatens friskhed harmonerer rigtig godt sammen med lammekødet og opvejer kødets fede eftersmag.

Klassisk hummus – sund, cremet & proteinrig dip!

8. februar 2015|

Den første arabiske opskrift, som jeg vil dele her på bloggen, er en klassiker, der er umulig at komme udenom. Jeg taler om hummus – en cremet dip der bliver brugt som forret og snack. Hummus smager rigtig dejligt sammen med nybagte fladbrød (eller pitabrød), grøntsagsstave eller nogle af de andre små retter, som jeg løbende vil poste her under mit kulinariske Marokko tema.

Marokko – et orientalsk eventyr, krydret madunivers & kulturel øjenåbner

7. februar 2015|

Jeg elsker at rejse og opleve nye dele af verden, aller helst i fællesskab med dem jeg holder af. I sommers (juli 2014) besluttede min søster og jeg at tage til Marokko i 14 dage på total tøseferie med alt hvad dertil hører af spændende oplevelser, shopping, solbadning, sightseeing, lækker mad og kolde drinks.

Alle spurgte mig op til rejsen, hvorfor lige Marokko? De fleste syntes vist, at det var en temmelig speciel rejsedestination… Mit svar var, hvorfor ikke Marokko…? Jeg har efterhånden set store dele af verden men aldrig besøgt det afrikanske kontingent. Marokko er for mig som et orientalsk eventyr, hvor tankerne henledes på “101 nats eventyr”, flyvende tæpper, forførende mavedansere og frygtløse slangetæmmere. Marokko og nærmere bestemt Marrakech er østens mystik, en funklende perle der har usædvanlig meget at byde på, både ift. oplevelser, mad og især den historie og kultur, der knytter sig til dette, efter min mening, oversete land.