Koldhævet maltbrød m. italiensk durumhvede & hørfrø

17. juli 2015|

Er der nogen af jer, der ligesom jeg har undret jer over, hvordan især caféer, restauranter og bagerforretninger får deres grovbrød lækkert mørkebrunt…? ;) Jeg ELSKER hjemmebagt brød, og aller helst af den grove slags med masser af kerner og nødder. Men jeg har desværre aldrig kunnet få mit brød særlig mørkt. Indtil jeg fandt ud af, at den hemmelige ingrediens er brændt maltmel, som også tilfører brødet en lækker og krydret smag.

Lækre & luftige hveder

25. april 2015|

Det er Store Bededag på fredag, og traditionens tro spiser man jo hveder aftenen før, dvs. torsdag. Varme hveder minder mig om min barndom, hvor vi altid spiste hveder aftenen før Store Bededag. Det kommer naturligvis også til at ske i år ;)

Jeg bager selv hveder i en lidt sundere udgave, end dem man kan købe. Jeg har ikke smør i min opskrift, og sukker er skiftet ud med honning. 1/4 af hvedemelet er skiftet ud med grahamsmel. Ellers er opskriften præcis som den klassiske med æg, mælk og kardemomme.

Grove scones m. hasselnød & tørret frugt

12. april 2015|

Efter jeg forsøgte mig med min første portion sunde scones med chokolade, har jeg haft stor lyst til at lege lidt videre med min vellykkede opskrift. Det har resulteret i en ny scone opskrift, nemlig grove scones med hasselnødder, revet æble, tørrede tranebær, abrikoser og dadler. Personligt foretrækker jeg faktisk denne udgave frem for den med chokolade, fordi alle de tørrede frugter giver de her grove scones en helt vidunderlig sødme og de minder rigtig meget om kage :)

Koldhævede ciabattaboller

30. marts 2015|

Italienske ciabattaboller er en klassiker, når det kommer til brød. Bollerne er luftige, sprøde og seje på samme tid. Præcis som de skal være! Med min opskrift på koldhævede ciabattaboller kan du nemt og hurtigt lave en portion friskbagte boller. Disse ciabattaboller er perfekte til madpakken, og nu hvor påsken venter lige rundt om hjørnet, vil de med garanti også være populære på frokostbordet med lidt røget laks eller rejer ovenpå. Du kan evt. forme nogle ciabattaflûtes af dejen i stedet for.

Sunde scones m. chokolade & hasselnødder

22. marts 2015|

I anledning af at det er søndag, og at jeg for nylig har været i London, fik jeg pludselig lyst til at bage nogle engelske scones. Scones er en sød bolle, der sammen med jordbær marmelade og clotted cream (fløde pisket til cremet smør) altid er en del af den traditionelle English Afternoon Tea. Scones er efterhånden kommet i mange variationer, fx med chokolade, tørrede frugter, nødder m.m. Så behøver man ikke længere det tradionelle tilbehør, og en scone kan bare spises som den er lidt a la en muffin. Dog er en scone mere fast i konsistensen og ikke luftig som en kage.

Den tradionelle opskrift på scones indeholder smør, sukker og hvedemel, men i min lidt sundere udgave har jeg skiftet smør ud med lidt rapsolie, skiftet sukker ud med vaniljekorn, banan og lidt kokossukker og i stedet for hvedemel, har jeg brugt grahamsmel. Som fyld har jeg valgt 85% mørk chokolade og hasselnødder, for min absolut scones favorit er den med chokolade :) 

Spinat bagels m. soltørret tomat, sort oliven & feta

25. februar 2015|

Siden jeg lavede min første portion fuldkornsbagels med revne gulerødder, hørfrø og sesam, har jeg haft stor lyst til at eksperimentere med andre udgaver af de lækre, saftige og yderst mættende og hullede brødstykker. Jeg har også lavet mørke fuldkornsbagels med maltmel og blå birkes, og for nylig afprøvede jeg endnu en ny udgave, nemlig spinat bagels. I dejen har jeg tilsat soltørrede tomater, sorte oliven og fetaost i tern. Mine spinat bagels her toppet med lidt forskelligt, fx revet cheddarost, chiliflager og flagesalt. Disse spinat bagels har utrolig meget smag, og de kan behøver ikke det helt store fyld, men er idéelle som madpakkeboller, og det er også her de skaber størst glæde hjemme hos mig ;)

Arabiske fladbrød

8. februar 2015|

Det marokkanske køkken involverer altid en masse små forskellige retter, både lune og kolde. Det er egentlig generelt for arabisk madkultur, at man får serveret en masse skåle med alt mulig krydret tilbehør med kød, bønner, linser, gryn, bagte grøntsager, friske salater og dips. Sammen med alle disse små retter serveres der altid brød. I Marokko er det altid et lidt tykt og meget luftigt brød, der serveres. Jeg er dog mere tilhænger af de arabiske fladbrød, som typisk indgår i det Libanesiske og Tyrkiske køkken. Arabiske fladbrød kan spises i små bidder og dyppes i dips, fx hummus eller tzatziki eller bruges som en wrap til at komme salater, kød og dips i.

Opskriften på arabiske fladbrød er ufattelig enkel. Det flade og luftige brød består stort set kun af vand, gær, salt og mel.

Mørke fuldkornsbagels m. maltmel & blå birkes

28. januar 2015|

Efter min første portion fuldkornsbagels for et par uger siden, har jeg haft lyst til at bage en ny variation af de klassiske amerikanske bagels. Jeg elsker groft brød – jo mørkere, jo bedre! Det er svært at få den helt mørkebrune farve, som brød købt hos en bager altid har, og det var faktisk først her for nylig, at jeg lærte, at de bruger naturligt farvestof til at opnå den mørkebrune farve, nemlig brændt maltmel. Så det smuttede jeg straks ud og købte, en økologisk udgave fra Aurion i Salling Super, og nu kan jeg også bage helt mørkebrunt brød :) Min første test blev disse fuldkornsbagels, og de blev ligeså gode som min sidste portion, men helt anderledes rent indholdsmæssigt.

Fastelavnsboller m. vaniljecreme & chokolade – sukkerfri & fedtfattig!

25. januar 2015|

“Fastelavn er mit navn, boller vil jeg have. Hvis jeg ingen boller får, så laver jeg ballade…”

Det sker i hvert fald ikke hjemme hos mig, for her er fryseren lige blevet fyldt op med hjemmebagte fastelavnsboller. Jeg har været i gang med at eksperimentere lidt, for som med alle andre opskrifter jeg deler her på bloggen, undgår jeg så vidt muligt sukker og smør og bruger i stedet honning / Stevia og olie. Jeg forsøger også altid at tilføje fuldkornsmel frem for hvedemel, hvilket betyder, at jeg i disse fastelavnsboller har udskiftet ca. 1/3 hvedemel med havregryn og grahamsmel.

Krydrede juleboller m. nødder & rosiner

21. januar 2015|

Jeg elsker kanel og kardemomme! Det er krydderier, som jeg forbinder med hjemlig hygge, afslapning, vinter og jul. Jeg har en dejlig opskrift på krydrede juleboller med nødder og rosiner, som jeg bager hele året rundt, for sikke en glæde det er at sætte tænderne i en sød, krydret og knasende bolle, især i denne kolde vintertid. Mine juleboller er sødet med honning. Kanel og kardemomme bringer også en dejlig sødme til bollen sammen med rosinerne. Der er masser af fuldkorn i mine juleboller, så de mætter godt.

Her i denne mørke vintertid elsker jeg at stå op om morgenen, riste en af mine juleboller let og spise den med smør, honning eller ost ovenpå sammen med en kop varm og opkvikkende kaffe. Det er en skøn start på dagen.

Fuldkornsbagels m. reven gulerod, hørfrø & sesam

19. januar 2015|

Det er pludselig blevet mandag igen, og vi har taget hul på en ny uge. Jeg synes tiden går så ufattelig hurtigt. Derfor er det ekstra vigtigt at få slappet af, finde ro og rigtig hygge i weekenderne. I går (søndag) var jeg alene hjemme hele dagen. Jeg inviterede min mor forbi til en kop te, hvor vi hyggede og snakkede om den sidste uges begivenheder. Vi blev lige opdateret på hinandens liv, og det er så vigtigt, når tiden bare flyver afsted.

Samtidig var jeg igang med at bage fuldkornsbagels, for hvis der er noget, som får mig til at slappe af og nyde weekenderne, så er det at eksperimentere og hygge mig i mit køkken. Det blev faktisk til en form for forberedelse til denne kommende uge, for mine fuldkornsbagels er bagt med det formål, at min søde kæreste har noget sundt og mættende at få med på madpakken. I dag blev hans fuldkornsbagels smurt med parma skinke, Prima Donna ost, rucola og rød pesto. Meget enkelt fyld, men en super lækker madpakke at se frem til på en kold vinterdag.

Stenalder rugbrød – glutenfri!

16. januar 2015|

Stenalder rugbrød eller paleo rugbrød, som det også bliver kaldt, er et brød bagt helt uden mel. Det er proppet med nødder, frø og kerner, og holdes sammen af æg. Det er rig på protein og pga. det høje indhold af nødder, frø og kerner er stenalder rugbrød meget rigt på antioxidanter, vitaminer og mineraler. Kort sagt, det er super sundt og nærende for dig at spise, og det holder dig mæt rigtig længe.

Jeg elsker selv rugbrød, og jeg har virkelig svært ved at undvære det, når jeg er væk på længerevarende rejser. Rugbrød er bare Danmark, når det er bedst. Det er smagen af hjem, og det er følelsen af tryghed :)

Stenalder rugbrød er virkelig dyrt, hvis du køber det friskbagt hos en bager, men det er super nemt selv at bage, så her kommer lige en hurtig opskrift.

Lækre & sprøde koldhævede boller – nem opskrift!

9. januar 2015|

Det er en kold tid lige nu. Der er så gråt og vådt udenfor… Det indbyder til masser af hygge inden døre, og på sådan en kold vinterdag er der ikke noget, der smager bedre end nybagte boller! Her kommer min opskrift på lækre og sprøde koldhævede boller. Det her er den helt klart nemmeste opskrift, jeg kender, og du slipper endda for at få fingrene ned i den klistrede dej.