Her kommer en ny opskrift på en sund blomkålssalat, der virkelig smager af sommer. Salaten er med sprød blomkål og friske bønner samt edamame bønner, og sødet med friske blåbær og honningmelon. Ud over det er der cremet avokado i min blomkålssalat og parmesan. Dressingen er med frisk citron og dild, og det tilfører min blomkålssalat en helt fantastisk sommerlig friskhed, der gør salaten velegnet til al salgs grill, især den lidt tungere form for kød, så som en oksekød og svinkød.  Jeg fik selv grillede kyllingefileter sammen med min salat og friske nye kartofler.

Ingredienser (4 personer)
250 g blomkål
250 g grønne bønner
100 g edamame bønner
1 pk. rucula
200 g blåbær
200 g honningmelon
1 stor avokado
Frisk parmesan

Dressing
2 spsk æblecider eddike
1 spsk olivenolie
2 spsk friskpresset citron
1 spsk akaciehonning
1 håndfuld frisk dild
Salt & friskkværnet peber

1. Start med at blanchere de grønne bønner. Afkøl og skær dem ud i ca. 2 cm lange stykker. Snit også blomkålen groft. Kom det hele i en skål sammen med edamame bønner, rucula og blåbær.

2. Skær honningmelon og avokado i tern og kom også dem i skålen.

3. Kom alle ingredienser til dressingen i en lille plastikbøtte med låg og ryst godt. Vend dressingen forsigtig i skålen, og sørg for at fordele den jævnt.

4. Slut din blomkålssalat af med friskrevet parmesan på toppen. Klar til servering!

Blomkålssalat